Kategoriarkiv: Set og Sket

Guld ved DM-Sprint 2015

Succes for OK Skærmen ved DM sprint i Roskilde.
Lørdag blev Mogens danmarksmester i H70. Stort tillykke med det.
Ulla og Hakon blev henholdsvis nr 7 og 6 i deres individuelle klasser.
Ved sprint stafet søndag lykkedes det Ulla og Hakon at stemple tilsammen 64 poster korrekt, – under maksimalt stress! Det indbragte en sejr i klassen H/D60! Her er de glade vindere med præmien: Dejlige orange håndklæder fra stævnets sponsor Roskilde Kommune!

3parade 11206888_979246462088583_8450511820743550427_o4post

Download the PDF file .

Download the PDF file .

 

OK Skærmen vært for en flok kræftramte mænd

Torsdag. d 16 april var OK Skærmen vært for en flok kræftramte mænd, som alle var tilknyttet Center for kræft og sundhed København. Fælles for alle mændene var, at de var i behandling for en kræftsygdom og som led i at fremme deres velvære og rehabilitering, så var de tilknyttet dette Center. Centerets opgave lå i at facilitere mændene i sport og de havde taget kontakt til Carl-Henrik for at høre om vi kunne introducere O-sporten for ca 15 interesseret mænd. Efter en meget, meget kort diskussion i bestyrelsen, blev en invitation sendt retur med besked om at de var overordentlig velkomne.
Introaften forløb fortræffeligt og alle kom hjem med en go’ oplevelse af o-sport og skoven, trods en stor forskellighed i evner mht til kort og kompas.
Nogle havde så meget energi, at vores faste poster nærmest blev spurtet ned og andre havde kun lige kræfter til en god gåtur til små 5 poster. Alle kom tilbage med et stort smil på læberne. Selv, fik jeg en fantastisk tur med en Nikolaj, som havde en diagnose på max 2 år tilbage af sit liv og den orienteringstur vi havde sammen, satte en pæl i, at livet skal bekræftes og respekteres så længe det kan leves. Tak for det, Nikolaj