Juleløb 2016

Til det årlige traditionelle juleløb med det utraditionelle o-løb var der 33 i skoven og 35 deltagere i alt. Kirsten, Kristian og Søren stod for arrangementet herunder maden. Jeg kan konstatere, at klubben har nogle meget kreative medlemmer. Igen lykkedes det at finde på et sjovt o-løb. Lars var beregner. Ulla Hooge, Hakon og Mogens samlede poster ind. Steen havde lavet beregningerne for årets klubmestre, som blev: Leif Senior-Mester-Svær (sort og blå) (fik indgraveret pokal), Lea Senior-Mester-Mellemsvær (gul) og Waldemar Begyndermester. De to sidste fik en til lejligheden indkøbt præmie. Alt var vellykket. [Carl-Henrik]

Referat af BM 23/11-2016

Bestyrelsesmøde onsdag den 23. november 2016 kl. 1930 hos Carl-Henrik, Birkegården 126, 3500 Værløse.

Fremmødte: Carl-Henrik, Lars, Steen, Per, Søren, Jesper

Referat

  1. Valg af referent. Per blev valgt
  1. Godkendelse af referat.
  • Opfølgning af aktioner.
    Steen svarer kommunen (Jacob Hermansen) vedrørende adgang til kantinen via Blå brik.
  1. 2016 Aktivitetsplan.
  1. 2017 Aktivitetsplan.
    Efter juleløbet 2016, som er en torsdag, tager vi stilling til om datoen for juleløb 2017 skal flyttes.
  1. GoMicroadventure.com henvendelse.
    Carl Henrik svarer ”Nej tak”.
  1. Henvendelsen vedr. ”Visionen Bevæg Dig For Livet.”
    Carl Henrik svarer ”Nej tak”.
  1. Bestyrelsens sammensætning i 2017.
    Vi håber fortsat på at finde en formand(-inde) fra bestyrelsen.
  1. Udviklingsmatrice for kompetenceudvikling i DOFs klubber.
    Den kommende bestyrelse opfordres til at arbejde mere systematisk med kompetenceudvikling gennem udviklingsmatricen.
  1. PiSkAmOK i 2017.
    Vi anbefaler at PISKAmOK samarbejdet fortsætter.
    Formanden taler med de to andre formand for at få mere fokus på samarbejdet og få flere medlemmer til at deltage.
  1. Info fra Klubledermøde 3/2016 herunder klubudvikling.
    Per følger op på opdatering af software i SI-udstyr
  1. Klubbens 60 års fødselsdag fejres med en fest lørdag den 25. marts 2017.
    Jubilæumsreception afholdes på fødselsdagen 15 februar 2017.
    Steen og Carl-Henrik og torsdags-løberne udarbejder en liste over gamle medlemmer som skal inviteres.
    Lars fremlagde hans og Kirstens oplæg til aktiviteter:
    Punkt 1. Jubilæumsdagen. Budget på 5000 godkendes af bestyrelsen.
    Punkt 2. Klubfest. Det vil være op til generalforsamlingen at godkende oplægget.
    Punkt 3. Hareskov fotoorientering træffer bestyrelsen selv beslutning om.
  1. Klubtræninger på Find Vej i Danmarks Facebook-side.
    Når vi fremover har events skal de annonceres her.
  1. Regler for OK Skærmens klubmesterskaber.
    Vi afventer oplæg fra gruppen der ser på nye regler for klubmesterskab.
    Steen sender beregningsgrundlag fra årets løb til gruppen bestående af Mogens Svend-Erik og Leif..
  1. Søndersø skole og Mogens´”Find Vej i Skolen” projekt.
    Vi afventer udvikling af projektet som Mogens styrer og vurderer herefter hvordan klubben kan hjælpe.
  1. Divisionsmatch den 25. september 2016
  1. C-stævne den 16. oktober 2016.
  1. Condes aften den 17. november 2016.
  • Næste bestyrelsesmøde.
    Hos Jesper 25 januar 2017 klokken 18.00 med spisning.
  • Steen opdaterer bestyrelse sammensætning på O-service
  • Bestyrelsen beslutter at vi indkøber fem ekstra SI-enheder. Det vurderes at der mangler disse ekstra enheder når der indgår børnebaner. Per sørger for indkøb.

Månedsbrev December/Januar 2016/2017

Månedsbrev for Orienteringsklubben Skærmen

December 2016 og januar 2017

Juleløb den 29. december 2016 med spisning.

Onsdag den 15. februar 2017 er der reception i f.m.

klubbens 60 års jubilæum.

Torsdag den 23. februar 2017 er der generalforsamling.

  1. KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER
  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Vi løber med lygter af en eller anden slags – også efter o-kort.
  • Juleløb den 29. december 2016 med spisning. Jeg gætter på den traditionelle frokost (et gæt). Som tidligere nævnt er det Kirsten, Kristian og Søren der denne dag nok er utraditionelle. Indbydelse tilgår. Klubmestre hædres.
  1. ØVRIGE ARRANGEMENTER I 2016
  1. LØBSRESULTATER
  • Til november 2016 månedsbrev er der en rettelse til resultatet af Høst Åbent. Det var en gammel nyhed om Svend Erik, jeg kom til at skrive om. Gå selv ind og se på nogle af de gode resultater i Høst Åbent på Bornholm den 29.-30. oktober 2016.
  • Hakon fik en flot 3. plads ved Vinterlangdistanceløb, kort, 1. afdeling den 20. november 2016 og Niels en 7. plads.
  • Til Natcup 30. november 2016 fik Hakon i H3 en 6. plads.
  1. GENNEMFØRTE ARRANGEMENTER
  • Condes aften den 17. november 2016. 9 klubmedlemmer og en fra Køge OK deltog  denne aften, som Mogens stod for med et omfattende indhold. Vi fik mange praktiske bemærkninger til banelægningsprogrammet.
  1. BLANDET
  • Det vedhæftede billede er taget af Søren ved Furesø Kommunens Hædring af mestre den 16. november 2016. Ulla Hooge og Mogens er de værdige danske mestre sæson 2015-2016. Det er fantastisk, hvad Ulla og Mogens har opnået af flotte resultater i tidens løb. Jeg er glad for, at kommunen på en god måde hædrer de store sportsfolk i kommunens klubber. Se også billeder med jævne mellemrum på Facebook.
  • Onsdag den 15. februar 2017 har klubben 60 års jubilæum, og i den forbindelse bliver der denne dag en reception for indbudte gæster og selvfølgelig for klubbens medlemmer. Jubilæumsfest bliver lørdag den 25. marts 2017. Skriv i kalenderen.
  • Generalforsamling bliver torsdag den 23. februar 2017 kl. 1930 i klublokalet. Forslag til generalforsamlingen skal være mig i hænde senest den 15. januar 2017.
  • 2017 Aktivitetsplan åbnes her..

Med venlig hilsen

Carl-Henrik

Månedsbrev November 2016

Månedsbrev for Orienteringsklubben Skærmen

November 2016

Condes aften den 17. november 2016.

  1. KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER
  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Vi løber med lygter af en eller anden slags.
  • Torsdag den 17. november kl. 19.30 afholdes Condes aften af Mogens i klublokalet i Hareskovhallen. Denne aften er mest for alle dem, der tidligere har prøvet at arbejde i Condes programmet. Da Condes programmet er let at bruge, kan du også bare komme og få inspiration som nybegynder. Der læges et o-kort ind i PC, og på denne baggrund laver du et o-løb ”direkte på skærmen.” Der er lagt op til, at dine færdigheder i programmet udvides. Herved kan du gøre det lettere for både dig selv som banelægger og for Mogens, når han får en løbsfil fra dig. Banelægning kan fx være en eller tre baner til et klubarrangement. Der er lagt op til en indlæringsrig aften, så kridt din bærbare PC op. Der er behov for din deltagelse. Indbydelse sendes snart ud.
  1. ØVRIGE ARRANGEMENTER I 2016
  1. LØBSRESULTATER
  • Svend Erik fik til Høst Åben på Bornholm den 30.-31. oktober 2016 en god placering i det skrappe selskab med udenlandsk deltagelse. Han blev nr. 17 af 47 i det svære terræn. Det synes jeg fortjener at blive nævnt.
  1. GENNEMFØRTE ARRANGEMENTER
  • Stævnelederen Ulla Hooge har skrevet om klubbens vellykkede C-løb den 16. oktober 2016. Herudover vil jeg gerne rette en tak til dem, som ikke er medlemmer af klubben, men som har støttet os. Videregiv venligst denne tak til de rette. Når vi sætter alle sejl til med et fire stjernet stævne, så er der ikke ”overskud” af personer i klubben til at løfte de mange gøremål. Jeg glæder mig over, at jeg har fået flere tilbagemeldinger fra klubmedlemmer, som har haft en god dag på stævnepladsen. Jeg har også fået tilbagemeldinger med tak for et flot stævne og gode baner. Som formand er det dejligt at være omgivet af solide folk.
  1. BLANDET
  • Et dejligt klubbillede sendt af Mogens.

 

Med venlig hilsen

Carl-Henrik

Månedsbrev Oktober 2016

Månedsbrev for Orienteringsklubben Skærmen

Oktober 2016

Klubbens store C-løb i St. Hareskov den 16. oktober 2016

  1. KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER
  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Vi ”leder” efter posterne i St. Hareskov til C-løbet den 16. oktober 2016.
  • Klubben afholder sit store C-løb i St. Hareskov den 16. oktober 2016 med Ulla Hooge som stævneleder og Niels som banelægger. Planlægningen forløber efter planen.
  1. ØVRIGE ARRANGEMENTER I 2016
  1. LØBSRESULTATER
  • Til DM-mellem den 3. september 2016 fik Ulla Hooge i D65 igen et dansk mesterskab – endda i overlegen stil med hele 2:07 til nr. 2. STORT TILLYKKE.
  • ”Bølge”. Ulla surfede videre på bølgen og fik ugen efter til DM lang 2016 en sølvmedalje i D65 – kun slået af den tidligere verdensmester Mona Nørgaard. Hjertelig tillykke Ulla. Mogens var kortkonsulent til arrangementet.
  • Den 25. september 2016 løb vi om oprykning i Rude Skov til 4. division med en stærk opstilling på 31 løbere. Søllerød OK havde opstillet skærme som resultattavler. Der var ingen tvivl om, at Orienteringsafdelingen Politiets Idrætsforening København forblev i 4. division, men på skærmene kunne vi følge, at matcherne mellem Amager OK, OK 73 og os bølgede frem og tilbage om 2. pladsen til 4. division. De sværeste baner for Ulla Hooge at få besat er de længste baner, men seje Ulla Jacobsen og Tobias Hooge kom ind fra disse baner, og så var der ikke længere tvivl om, at OK Skærmen næste år er i 4. division. FLOT gået. For at dette lykkedes, så tak til alle der bidrog og stillede op, og i særdeleshed til dem, der løb ”taktisk-bane” og herved bl.a. ikke kunne deltage i klubmesterskabet, svær orientering (sort og blå bane). De tre divisionsmatcher og Sjællandskabsmesterskabet-lang udgør klubmesterskabet. Leif blev Senior-Mester-Svær (sort og blå). Tillykke. Solen skinnede, og vi hyggede os sammen i det dejlige efterårsvejr. Vores ”skræk” 6. division er nu længere væk næste år, men vi kommer til at kæmpe hårdt for at forblive i 4. division.
  1. BLANDET
  • Så har jeg den glæde at kunne meddele, at der bliver jul i år. Kirsten, Kristian og Søren arrangerer juleløbet den 29. december 2016. Her hædres klubmestrene.
  • Fra referatet fra bestyrelsesmødet den 8. september 2016 kan jeg opfordre således: ”Hvis klubmedlemmer ligger inde med ubrugt o-løbs rekvisitter (kompasser, SI-brikker o.lign), så vil klubben, med udelt glæde, gerne modtage disse.” Referater ligger på hjemmesiden under: Om klubben, Regler mv. og mødereferater

Med venlig hilsen

Carl-Henrik

OK-Skærmen rykker op i 4. division

Så gjorde vi det, rykkede op i 4. division!!

Vejret var dejligt, banerne svære og vi blev nr. 2 i Divi-Matchen i Rudeskov. PI vandt. Vi slog både OK73 og AMOK. Det var rigtig godt, og vi løb bare suverænt.

Vi lå længe som nr. 3, men havde da stadig 2 løbere i skoven, Tobias H og Ulla J, som heldigvis gennemførte begge 2, og dermed rykkede vi op på 2. pladsen.

Så nu gælder det i 2017 om at holde pladsen i 4. division. Det kan vi godt, hvis vi møder talstærkt op til divi-matcherne 🙂

PS: 4. division 2017 består af: OK Skærmen, PI, Køge OK og FSK

Referat af BM 8/9-2016

Bestyrelsesmøde torsdag den 08. september 2016 kl.

1930 hos Steen, Skovgaards Alle 251, 3500 Værløse.

DAGSORDEN

  1. Valg af referent.

Lars er referent

  1. Godkendelse af referat.

    1. Referat godkendt
  • Opfølgning af aktioner.
    1. DOF Kursus ”Rekutering af nye medlemmer”. Hvem deltager?
    2. Visitkort er kommet og ligger i hallen
    3. Kirsten, Kristian og Søren tager Juleløbet
    4. Kredsløb. Furesø kommune borgere skal informeres om at vi til Kredsløbet har et tilbud om at løbe begynder/Let bane for en 50’er.
  • Afklaring af dækning af udgifter til DOF-kurser.

Dækning gælder for alle kurser vest for Storebælt

  1. 2016 Aktivitetsplan.

Nærklub tur DM-Lang. Weekend d. 10-11 sep.

Divi-Match 25 sep. Forplejning arrangeres af CH

Condes aften 17 nov. Mogens er foredragsholder.

Juleløb d. 29 dec. Samt hædering af Klubmester 2016.

  1. Info fra Klubledermøde 2/2016 herunder klubudvikling.

At bemærke fra mødet: Angenemt af nye medlemmer er vigtigt for fastholdelse.

Børneattester skal sikres af klubben.

  1. Undervisning til evt. nye OK Skærmen medlemmer i o-teknik.

Vi skal have begynder/let baner kort liggende i hallen til helt nye tilkommer.

Aktion: CH tegner 3 baner til formålet.

  1. 2017 evt. rekrutteringstiltag.

4 lørdage i maj og der skal være begynderbane til alle 4 løb.

Sociale medier skal benyttes som salgskanal. Per/Lars kommer med ideer.

  1. C-stævne den 16. oktober 2016.

Ulla har afholdt funktionsledermøde. Stævneplads justeret.

Stævnet kører på skinner.

  1. Klubbens 60 års fødselsdag den 15. februar 2017 (onsdag).

Fejringsdagen flyttes ud af vinterferie ugerne frem til lørdag d.4 marts.

Kirsten og Lars er festkomité. Pris og ideer fremlægges til næste bestyrelsesmøde

Jesper kreerer 60 års Jubilæums banner på hjemmesiden her inden Kredsløbet, så vi får eksponering i forbindelse med at besøgende skal læse Kredsløbs introduktion.

  1. Vinterlang 2017 (Jubilæums-vinterlang).

Er aflyst. Formandens beretning for 2016 vil redegøre for aflysningen

  1. Klubtræninger på Find Vej i Danmarks Facebook-side.

Videreføres til næste bestyrelsesmøde.

  1. Ændringsforslag til klubbens love vedr. juniorer..

Sørens oplæg er godkendt af bestyrelsen til fremlæggelse på Generelforsamlingen

  1. Policy vedrørende tab.

Klubben vil som udgangspunkt dække alle tab af klubbens rekvisitter, men skulle det være på baggrund af grov skødeløshed at tabet er tilkommet, så vil bestyrelsen overveje erstatsningsskyldsmålet.

  1. O-træning for de unge.

Pga inmobil trænerstab, så genoptages træningen til foråret 2017.

  1. Triangelmatch 2016.

Flot løb, godt vejr, god hytte, god mad. Godt samarbejde mht de fælles pligtopgaver. Alt i alt, perfekt ;o)

  1. Klubløb den 25. august 2016.

Godt løb, gode baner og den sædvanlige super hygge efterfølgende.

Begynderbaner lægges ud med kliptænger, så vi ikke forbruger SI enheder, der bedre kan bruges på de svære baner.

Vi skal være bedre til at lukke løbet på et givet tidspunkt, så postindsamlerene kan nå at komme tilbage til ”spisetid”.

  1. ”Mail-møder”.

Det hænder vi har mail korrespondance der ligner møder, og det skal fremad rettet være i orden/naturligt at lægge et veto på at et emne skal forsætte på et bestyrelsesmøde.

4 tommelfinger kompasser er indkøbt. De skal bruges til nybegynder træning og de kan findes i klubbens skabe i klublokalet.

NB!! Hvis klubmedlemmer ligger inde med ubrugt o-løbs rekvisitter (kompasser, SI brikker o.lign.), så vil klubben, med udelt glæde, gerne modtage disse..

Steen ansøger om flere adgangsnøgler til hallen.

Der er p.g.a nye medlemmer behov for indkøb af flere trøjer af det nye design.

Der skal rundspørges i klubben om der er flere der vil købe en med.

Næste bestyrelsesmøde onsdag d. 23 nov kl. 19.30 hos Carl-Henrik

Månedsbrev September 2016

Månedsbrev for Orienteringsklubben Skærmen

September 2016

  • divisionsmatch den 25. september 2016.
  1. KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER
  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Vi ”leder” efter posterne i St. Hareskov til C-løbet den 16. oktober 2016.
  • Til 5. divisionsmatchen den 25. september 2016 skal vi løbe om oprykning. Tilmeld dig i O-SERVICE og gerne inden den 11. september 2016, så Ulla Hooge har mulighed for at få overblik. Det er til dette o-løb, at klubmester sort og gul skal findes. Hædring af mestre finder sted til julearrangementet den 29. december 2016. Medbring selv te og kaffe.
  • Nærklubtur den 11. september 2016 DM-lang. Koordiner venligst deltagerne internt.
  1. ØVRIGE ARRANGEMENTER I 2016
  1. GENNEMFØRTE ARRANGEMENTER
  • klubmedlemmer deltog i klubarrangementet den 25. august 2016 med SI-brikker og fik lækker mad. Det var en af sommerens varmeste dage, så rammerne var i orden for Jesper Sørensens gode baner. Det var det tredje o-løb for klubben i år, som Jesper stod for. Han fik store klapsalver. Kirsten og Søren stod for maden og Lars var igen trofast beregner, selv om han ikke var helt frisk. En SI-brik blev tabt men fundet allerede dagen efter af en Farum OK mountainbike cyklist, som har fået en findeløn. Husk at stramme remmen til SI-brikken. Billeder og resultater kan ses på hjemmesiden.
  1. LØBSRESULTATER
  • Til divisionsmatchen i 5. division den 21. august 2016 i Lille Hareskov og Jonstrup Vang stillede klubben i opstilling ”stærk” (Ulla Hooges vurdering), og det gav følgende fine resultat:

OK Skærmen Værløse : 199 – 94, 6 point

Amager OK : 179 – 99, 4 point

Lyngby OK : 89 – 140, 2 point

O-63/NFR/Maribo : 38 – 172, 0 point

Der var mange flotte resultater, og nogle meget seje og ihærdige indsatser for at få alle poster, hvoraf nogle var godt gemt i bl.a. meget grønt område. Olympiaden var lige slut, men nogle fik lige følelsen af, hvordan det er at blive slået med et mule hår på stregen. Tak til dem der stillede op ”taktisk”, og skaffede os værdifulde point. Ulla Hooge havde som sædvanlig det store forkromede overblik. På baggrund af vores resultat i den første divisionsmatch i år, og nu dette fine resultat, så skal vi den 25. september 2016 løbe om oprykning og ikke nedrykning. ”At løbe om nedrykning til 6. division vil vi bare ette”. Gå ind på Ballerup OK hjemmeside og se dine resultater, herunder at blive sammenlignet med alle øvrige løbere fra de andre divisioner på din bane. Analyser dit løb via splittider.

  1. BLANDET
  • ”Vi laver en klubtur til Bornholm, Høst-open, d. 29. – 30. okt. Planen er, at vi kører/sejler til Bornholm lørdag morgen, Ystad-Rønne, og hjem igen søndag eftermiddag. Giv venligst lyd snarest, hvis du er interesseret i at deltage. Der skal bestilles færge og overnatning i god tid.”

Hilsen Ulla”.

Også en hilsen fra Carl-Henrik