Månedsbrev Maj 2016

Månedsbrev for Orienteringsklubben Skærmen

Maj 2016.

– Maj 2016 fire søndags klubaktiviteter/rekrutteringsbestræbelser.

  1. KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER
  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Vi løber efter o-kort og nogle gange efter de nye små skærme.
  • Fra søndag den 8. maj 2016 og fire søndage frem har vi o-løb for at tiltrække nye medlemmer. Tilmeld dig venligst til de tre første søndage, som du er blevet opfordret til, til Naja på naja@sorensen-fam.dk inden den 1. maj 2016. Jeg gør opmærksom på, at der den 22. maj 2016 er SM-lang, som ”tæller” med til klubmesterskabet. I FuresøAvis weekend den 28. april 2016 er der en flot artikel om vores arrangementer på side 8 (findes i e-udgave). Indbydelse og tilmelding til klubarrangementet den 29. maj 2016 med SI-enheder og spisning tilgår senere.
  1. ØVRIGE ARRANGEMENTER I 2016
  1. GENNEMFØRTE ARRANGEMENTER
  • Klubarrangementet den 6. april 2016 havde 15 deltagere på Sørens gode baner med SI-enheder på stativer, og Kirstens lækre mad samlede os til hygge i Hareskovhallen.
  • Til GPS-tracking-aften (vejvalgsaften) den 21. april 2016 kom der kun 4 personer incl. instruktøren Lars. Flere havde meddelt, at de ikke kunne komme. Det var første torsdag efter divisionsmatchen men ikke en hensigtsmæssig dag for et klubarrangement, da det var lige før Store Bededag.
  1. LØBSRESULTATER
  • Til Skjoldungelandet den 9. april 2016 i H70 fik Mogens en 1. plads, Steen en 3. plads og Knud en 4. plads – begge i H70.
  • Divisionsmatchen den 17. april 2016 med 28 deltagere fra klubben blev en rigtig gyser. Resultatet:
Amager OK 167 155 5
OK Skærmen Værløse 167 156 3
O-63/NFR/Maribo 146 167 2
Lyngby OK 158 160 2

Det sidste tal er point, som vi har med til næste match den 21. august 2016 (3 point). 4 havde været bedre.

Der var gode resultater, og selv barnevogsfræs bidrog til at skrabe point sammen. Som ofte før er blot 1 point i den samlede score vigtig, og vi løb desværre kun lige op med Amager OK med 55 point til hver. Tak for hver især at have bakket så godt op om klubbens position i 5. division. Det var og er der brug for.

  • Så fik Mogens sig endnu et DM i guld i sprint i herrer 70 år den 22. april 2016 i Haderslev by med hele 01:27 ned til nr. 2. Banen var 2,325 km. lang med 14 poster. Tiden 13:37. Det er under 1 minut pr. post. Utroligt at det kan lade sig gøre. Stort tillykke.
  • Til DM ultralang den 24. april 2016 på Rømø fik Mogens en bronzemedalje. En flot weekend for Mogens og mere tillykke. Hvilken alsidighed.
  • Til samme stævne den 24. april 2016 var Ulla Hooge med en 5. plads kun 1:49 fra bronze. Flot placering.

 

  1. BLANDET
  • Hakon deltog i det internationale orienteringforbund’s (IOF) Event Advisor Clinic i marts. Det var et kursus i rollen som stævnekontrollant og jurymedlem ved internationale stævner.

Med venlig hilsen

Carl-Henrik