Månedsbrev September 2016

Månedsbrev for Orienteringsklubben Skærmen

September 2016

  • divisionsmatch den 25. september 2016.
  1. KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER
  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Vi ”leder” efter posterne i St. Hareskov til C-løbet den 16. oktober 2016.
  • Til 5. divisionsmatchen den 25. september 2016 skal vi løbe om oprykning. Tilmeld dig i O-SERVICE og gerne inden den 11. september 2016, så Ulla Hooge har mulighed for at få overblik. Det er til dette o-løb, at klubmester sort og gul skal findes. Hædring af mestre finder sted til julearrangementet den 29. december 2016. Medbring selv te og kaffe.
  • Nærklubtur den 11. september 2016 DM-lang. Koordiner venligst deltagerne internt.
  1. ØVRIGE ARRANGEMENTER I 2016
  1. GENNEMFØRTE ARRANGEMENTER
  • klubmedlemmer deltog i klubarrangementet den 25. august 2016 med SI-brikker og fik lækker mad. Det var en af sommerens varmeste dage, så rammerne var i orden for Jesper Sørensens gode baner. Det var det tredje o-løb for klubben i år, som Jesper stod for. Han fik store klapsalver. Kirsten og Søren stod for maden og Lars var igen trofast beregner, selv om han ikke var helt frisk. En SI-brik blev tabt men fundet allerede dagen efter af en Farum OK mountainbike cyklist, som har fået en findeløn. Husk at stramme remmen til SI-brikken. Billeder og resultater kan ses på hjemmesiden.
  1. LØBSRESULTATER
  • Til divisionsmatchen i 5. division den 21. august 2016 i Lille Hareskov og Jonstrup Vang stillede klubben i opstilling ”stærk” (Ulla Hooges vurdering), og det gav følgende fine resultat:

OK Skærmen Værløse : 199 – 94, 6 point

Amager OK : 179 – 99, 4 point

Lyngby OK : 89 – 140, 2 point

O-63/NFR/Maribo : 38 – 172, 0 point

Der var mange flotte resultater, og nogle meget seje og ihærdige indsatser for at få alle poster, hvoraf nogle var godt gemt i bl.a. meget grønt område. Olympiaden var lige slut, men nogle fik lige følelsen af, hvordan det er at blive slået med et mule hår på stregen. Tak til dem der stillede op ”taktisk”, og skaffede os værdifulde point. Ulla Hooge havde som sædvanlig det store forkromede overblik. På baggrund af vores resultat i den første divisionsmatch i år, og nu dette fine resultat, så skal vi den 25. september 2016 løbe om oprykning og ikke nedrykning. ”At løbe om nedrykning til 6. division vil vi bare ette”. Gå ind på Ballerup OK hjemmeside og se dine resultater, herunder at blive sammenlignet med alle øvrige løbere fra de andre divisioner på din bane. Analyser dit løb via splittider.

  1. BLANDET
  • ”Vi laver en klubtur til Bornholm, Høst-open, d. 29. – 30. okt. Planen er, at vi kører/sejler til Bornholm lørdag morgen, Ystad-Rønne, og hjem igen søndag eftermiddag. Giv venligst lyd snarest, hvis du er interesseret i at deltage. Der skal bestilles færge og overnatning i god tid.”

Hilsen Ulla”.

Også en hilsen fra Carl-Henrik