Månedsbrev November 2017

Arrangementer i efteråret:

Karen-Margrethe og Peter har guldbryllup d. 4. november og har sendt denne indbydelse:

I den anledning holder vi åbent hus på Åsevej 22 hele dagen fra kl. 8.00.

Vi håber at se rigtigt mange af vore løbevenner fra OK-Skærmen.

Fra 8 til 12 serveres der morgenmad, nok med aftagende udvalg i løbet af et par timer.

Fra 12 til 16 serveres der tappas

Fra 16 eftermidagskaffe med kager

O-hilsen

Karen-Margrethe og Peter

UDVALGTE STÆVNER:

  • Jættemilen d. 12. november der er åbent for tilmelding frem til fredag d. 3/11. Her kan man virkelig komme på arbejde. Banerne er rigtig lange, men det er også værd at prøve kræfter med.
  • Natcup En turnering over 8 løb vinteren igennem med første løb onsdag d. 1/11 og sidste onsdag d. 28/2. Alle løb er i mørke, så pandelampe er en nødvendighed. En helt anden udfordring end dagorientering.
  • Vintercup En turnering over 5 løb med første løb d. 1/12 og sidste d. 3/2. Der er fælles start i klasserne, banerne er lagt ud som stjerneløb med forskellige sløjfer så hæng ikke på andre
  • Efter både Natcup og Vintercup er der hyggeligt samvær og eftersnak om baner og vejvalg.
  • Klubbens eget juleløb d. 30. december. Mogens er banelægger og har med garanti noget spændende i ærmet. Leif har udregningen af klubmesterskabet med og Kirsten og Søren står for arrangementet efter løbet. Gå ikke glip af denne oplevelse, er vi heldige kommer der også sne😊

KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER

  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Vi løber på o-kort så længe vi kan se, senere ”bare” løb med pandelamper. Vi vil gerne være flere, så kom bare (der er også 3. halvleg😊).

ØVRIGE ARRANGEMENTER

  • Torsdag d. 16. november er der hædring af mestre (DM, Vm m.m.) i Farum Kulturhus, Teatersalen, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum. Til hædringen er Ulla Hooge og Mogens Hansen indstillet for hhv. DM mellemdistance i efteråret 2016 og Oceania sprint championship 2017. Arrangementet startet kl. 19 med taler og slutter med pandekager m/is kl. 20. Det vil se godt ud at bakke op om dem i klubtrøjer.
  • https://www.o-service.dk/index.asp?#/menuleft/117 løb m.m. ud fra o-service.
  • http://ostkredsen.dk/cms/index.php?page=karrusellob  Karruselløb i Østkredsen, der kører hele tiden.
  • https://www.facebook.com/findveji/
  • http://wps.skovcup.dk/ Orienteringsløb for børn, unge og deres forældre. Sæsonen 2017 er slut, men der kommer nye spændende stævner til næste år. Vi i OK Skærmen står for det ene d. 30. maj, Per er stævneleder og får brug for hjælp, så kom frit frem. Giv ham besked på: hougaard@paradis.dk

LØBSRESULTATER

  • Da vi selv stod for stævnet d. 15/10 i Jonstrup Vang og Lille Hareskov, blev deltagelsen i andre stævner lidt begrænset. Vi har dog været rimeligt repræsenteret i 2 stævner.
  • DSR’ Efterårsløb, hvor 9 deltog og Mogens kom bedst igennem på en 2. plads i H70
  • Höst-Open på Bornholm. Vi var 11 afsted til et regnfuldt stævne i svært terræn og med voldsom modstand fra rigtig mange svenskere, som næsten havde hjemmebane. Igen kommer Mogens bedst igennem som nr. 8 af 42 i H75, kun slået af én landsmand!
  1. BLANDET
  • Tilmelding til stafet skal ske gennem PiSkAMOK i O-service.
  • Billeder fra Höst-Open


Vivi og Kirsten diskuterer vejvalg


Klubteltene er gemt i skoven

Se også på facebook, der er lagt mange gode billeder op

Hvis i har billeder eller oplevelser i vil dele, så send dem gerne på

soren.christensen@aeblevangen.dk

Med venlig hilsen

Søren

Vi ses i skoven