Invitation til juleløb den 27/12

 

Skaermen-gruppeKære orienteringsløbere, motionsløbere, sprintere, marathonløbere, gående, klapvognsracere, barnevognsstyrere, luntere, vraltere og powerwalkere!

Så er det nu vi alle sammen skal i skoven til det årlige juleløb i OK Skærmen, der kommer til at foregå

søndag d. 27 december kl 10.15 i Hareskovhallen.

Traditionen tro bliver det ikke et helt almindeligt løb, der vil være lidt overraskelser som sædvanligt og der vil også i år være en børnebane, hvor forældrene arrangerer en voksen sammen med børnene.

Alle deltagere løber på samme betingelser og der er stort set samlet start ca 10.30 til 10.35 på voksenbanen. Til støtte for hukommelsen er det en god ide at medbringe blyant og papir.

Regler for dagens juleløb udleveres sammen med kort. Der er klippetænger i skoven.

Børnene starter lige efter de voksne ca kl. 10.40, de får udleveret kort med indtegnede baner og der er ligeledes poster i skoven med klippetænger. Voksne, der løber børnebane sammen med børn, skal løbe efter reglerne for børnebane.

Når alle er kommet i mål og har fået klædt om, vil vi gentage sidste års succes med flæskestegs sandwich en øl/sodavand efterfulgt af kaffe/te og kage. Prisen for dette udsøgte måltid bliver 50 kr, som opkræves på dagen.

Vi skal bede om tilmelding senest tirsdag d. 22. december af hensyn til indkøb til frokost og printning af kort. Det er en god ide, at invitere familie og venner med til årets juleløb.

Tilmelding kan ske til Kirsten Witt (gør det bare med det samme)

fruwitt@gmail.com eller tlf. 23404265

Vi ser frem til en god og sjov dag.

Jule o-hilsenNisse

Kirsten, Karen Margrethe og Peter.